Genbrug gør gammel Carlsberg silo bæredygtig
Maltsiloen DIPYLON blev lavet om til kontorbygning for to år siden. I dag anses den som forbilledlig for en bæredygtig strategi
Af Marianne Ibler
Den danske tegnestue Arkitema arkitekter har ved hjælp af genbrug ombygget Carlsberg byens silo, der er fra1968. Det har forlænget bygningens levetid, så den kan bruges mange år endnu.
Ifølge Peter Andreas Sattrup der er chefkonsulent for bæredygtighed i Danske Arkitektvirksomheder, er det rigtig vigtigt i dag:
”Det handler om, hvordan arkitekter skaber værdi og forvalter ressourcer.”
Peter Andreas Sattrup fortæller samtidig, at det stigende globale problem med materialemangel sætter pres på brugen af ressourcer og giver dagsorden for, hvor meget vi må forurene. Det skal forvaltes fornuftigt.
Genbrug er en bæredygtig strategi
Ombygningen af DIPYLON anser han derfor som et forbilledligt udtryk for en bæredygtig strategi. Den går ud på, at noget i de gamle bygninger skal udskiftes, mens andet skal genbruges, så bygningerne bliver energieffektive og langtidsholdbare. Men, det gælder også i forhold til at være smukke på langt sigt. Her tilføjer Peter Andreas Sattrup:
”Det, der er vigtigt ved Carlsberg, er, at det er et unikt kulturhistorisk miljø. Det er vigtigt, at Carlsberg holder fast i, at de ikke kun er en kommerciel developer, men en virksomhed som har haft kunsten i højsædet siden start. Det stiller særlige forventninger til, hvordan de agerer i forlængelse af deres identitet. At de både ser det som forretningsudvikling og som et stykke historie, som de bygger videre på.”
Nye små vindueshuller i siloens gamle mur. Foto: M. Ibler
Kulturhistoriske værdier i DIPYLON
Dorthe Keis, arkitekt og partner i Arkitema, fortæller, at ombygningen af DIPYLON da også udsprang af ønsker om at skabe et smukt kontorhus med fine detaljer. Et hus der på flere måder har sammenhæng med den gamle maltsilo:
”Vi ville ikke forstyrre det flotte arkitektoniske udtryk fra den tidligere bygning. Vi ønskede at beholde det så vidt muligt,” udtaler Dorthe Keis.
Arkitekturen er nænsomt bevaret, fortæller hun. Tre af husets facader står der stadigvæk. Og enkelte mursten er taget ud af gadefacaden i et mønster, som passer til den gamle stil, hvorved der er skabt små vinduesåbninger i dens nye møderum.
Med reference til Carlsbergs ølflasker er væggene i toiletarealerne malet mørkegrønne og søjlerne på alle etager vidner om rester fra siloens gamle mur.
DIPYLON indeholdt oprindeligt 24 lodrette betonrør til opbevaring af malt. De blev naturligvis fjernet, da der ikke var brug for dem længere. I stedet er der indsat og bygget fire nye etager med åbne kontorer og en klimavenlig glasfacade.
Dorthe Keis fortæller, at glasfacaden er bæredygtig, fordi den forhindrer overophedning på grund af sollys. Samtidig erkender hun, at kontorerne måske ikke er de mest bæredygtige, hvis det beregnes efter indeklimamålinger, de såkaldte DGNB-certificeringer.
Men som Peter Andreas Sattrup også mener, så understreger hun, at bæredygtighed især handler om bevaring af kulturhistoriske huse og værdier.
Fokus på at beholde det vi har
Fokus på forandring og genbrug af gamle bygninger, står tegnestuen ikke alene med. Det gælder ifølge Peter Andreas Sattrup for mange tegnestuer:
”Det er meget udbredt blandt vores medlemmer. Med små ombygninger i private hjem eller i større projekter lægger mange energi i at bevare historiske bygninger. Det er en strategi, der fortjener mere anerkendelse. For det er bæredygtigt at forædle det, som vi allerede har. Noget af det klogeste vi kan gøre, er at booste indsatsen i forhold til at øge den eksisterende bygningsmasse.”
Genbrug og blik for værdier i gammelt byggeri er ifølge både Danske Arkitektvirksomheder og arkitekten selv tilsyneladende en effektiv bæredygtig strategi, der gælder for stort og småt og som mange kan få god glæde af.
Faktaboks:
Brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder har 650 medlemmer.
Arkitema arkitekter er fra 2019 en del af COWI.